Om Byen i KBH


Byen i KBH er tænkt som en guide, til dig der står og mangler lidt inspiration til weekendens bytur. Generelt stræber vi efter at levere nogenlunde neutrale beskrivelser af Københavns store udvalg af barer, diskoteker og værtshuse, men vi gør hermed også opmærksom på, at alle beskrivelserne naturligvis er skrevet ud fra en subjektiv vurdering og oplevelse. Den gode aften som én gæst kan have, afspejler sig ikke nødvendigvis i den oplevelse som en anden gæst har den følgende dag.

Som regel er de enkelte indlæg suppleret af billeder fra det nævnte sted. Bemærk venligst, at vi ikke er professionelle fotografer, hvorfor en høj billedkvalitet ikke er noget vi som udgangspunkt stræber efter. Billederne skal blot supplere beskrivelsen, og være med til at give dig som læser et bedre overblik over stedet, og om det er noget for dig. Hvis du selv figurerer på et af de brugte billeder, eller har anden grund til at bede om at få fjernet et billede fra et indlæg, så er du meget velkommen til at kontakte os.

Hvis du, efter at have læst indlæggene her på siden, stadig sidder tilbage med uafklarede spørgsmål, eller blot har input til hvad vi kunne gøre bedre, så er du også meget velkommen til at kontakte os. Som tiden går håber vi at kunne gøre Byen i KBH til en mere eller mindre komplet guide til nattelivet i København, så al kritik, både positiv og negativ, modtages med kyshånd.